Færdselsuheld

Ung cyklist kørt ned bagfra - det slipper bilisten ikke godt fra

Der venter bilisten en særlig konsekvens

Arkivfoto: Michael Koch

En yngre mand blev lørdag aften kl. 19 kørt ned bagfra af en bilist på Jerslevvej mellem Brønderslev og Jerslev.

Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

- Der kom hurtigt både en ambulance og en patruljevogn til stedet. Cyklisten var vågen og ved bevidsthed og blev kørt til tjek på hospitalet. Men han er ikke kommet kritisk til skade, oplyser vagtchefen.

Han har endnu ikke det fulde overblik over, hvordan ulykken kunne ske, men skylden hænger på bilisten.

- Når man påkører en cyklist bagfra, så er det bilisten, der har skylden. Så der venter efter al sandsynlighed en betinget frakendelse af kørekortet og en orienterende køreprøve, oplyser Karsten Højrup Kristensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden