For på denne dag i 1776 blev uafhængighedserklæringen underskrevet. Det USA, som vi kender, blev grundlagt. Et USA, som står stærkt på de demokratiske værdier, menneskerettigheder og frihedsidealer, der dengang blev udstukket. 

Uafhængighedsdagen er derfor en god anledning til at tage status på amerikansk politik. Det amerikanske demokrati er både levende og dynamisk, og bølgerne i amerikansk politik går til tider højt. Det oplevede vi blandt andet, da den nye Kongres i begyndelsen af året skulle vælge deres nye formand. 

Efter mange og lange politiske diskussioner mellem de folkevalgte i Kongressen blev republikanske Kevin McCarthy valgt som formand efter 15(!) afstemninger. Det er en historisk lang valgproces, og man skal helt tilbage til 1860 for at se noget lignende. 

Formandsvalget fandt ellers sted efter et forholdsvist fredeligt midtvejsvalg i november, hvor mange amerikanere følte, at USA omsider var ved at lægge de voldsomme begivenheder i forbindelse med stormen på Kongressen bag sig; en begivenhed, der gav et ordentligt rids i lakken på det demokratiske system – og som endnu værre kostede uskyldige deres liv. 

Præsident Biden flyttede ind i Det Hvide Hus i skyggen af de begivenheder. Foran ham lå en klar opgave med at samle det amerikanske folk. Biden lagde i sin indsættelsestale vægt på demokratiets skrøbelighed og vigtigheden af det amerikanske fællesskab. 

Han har siden da arbejdet for politiske tiltag, der søger at fremme amerikanernes tro på, at politikere og det politiske system arbejder for dem og deres interesser – og som i sidste ende skal bidrage til at styrke tilliden til demokratiet som helhed.

For eksempel blev der ved årsskiftet gennemført en reform, der gør det sværere at omstøde valg, men måske mere markant har Biden-administration søgt at styrke den amerikanske middelklasse og økonomi. Det har blandt andet resulteret i en finansiel saltvandsindsprøjtning på 1.200 milliarder dollars til infrastruktur og sikring af investeringer i mikrochips på 53 milliarder dollars og endelig en klimapakke på 369 milliarder dollars, der skal sætte skub i den grønne omstilling og gavne den hjemlige produktion og arbejdspladser i industrien. 

Det er med det udgangspunkt, at Biden og vicepræsident Kamala Harris genopstiller til præsidentvalget i 2024 – og med værdipolitiske budskaber om adgang til abort, demokrati og frihedsrettigheder er det demokratiske partis valgkamp skudt i gang. 

Det er dog ikke kun demokraterne, der gør klar til valg. Republikanerne er i høj grad også i gang med de indledende øvelser, og de har mindst lige så slagkraftige værdipolitiske budskaber og forslag som demokraterne. Forhenværende præsident Donald Trump, Floridas guvernør Ron DeSantis, forhenværende FN-ambassadør Nikki Haley, Trumps tidligere vicepræsident Mike Pence og Senator Tim Scott fra South Carolina kandiderer alle til at blive republikanernes præsidentkandidat. 

Donald Trump trækker uden diskussion flest overskrifter. På trods af de igangværende retssager er han stadig favorit internt i partiet og blandt de republikanske kernevælgere. Næstefter har Ron DeSantis gjort sig bemærket. Han har været guvernør i Florida siden 2019 og vandt en overbevisende sejr i november 2022.

 Han markerer sig tydeligt med budskaber om en mere restriktiv abortlovgivning, begrænsning af immigration og kontrol med transseksuelles rettigheder, der giver ham en national politisk kant til demokraterne og samtidig sikrer ham mod interne angreb fra partiets højrefløj for at være for blød på de værdipolitiske emner. 

Værdipolitiske sager er dog som regel ikke afgørende for udfaldet af amerikanske valg, hvor økonomi ofte spiller en større rolle. Det samme kan ske denne gang. De seneste år har budt på markant øgede priser og en galopperende inflation, som USA ligesom resten af verden har oplevet og stadig mærker konsekvenserne af.

 Priserne stiger ikke så markant længere, men de er stadig høje, og når der samtidig fortsat er risiko for recession, så er økonomisk politik - hvad end den er demokratisk eller republikansk - stadig et emne, der optager amerikanerne overalt i landet og i sidste ende vil kunne blive afgørende for, hvor de sætter det endelige kryds. 

Verdensøkonomien er blot ét eksempel på, hvordan verden har ændret sig siden sidste præsidentvalg. Andre lige så afgørende begivenheder er Ruslands aggression mod Ukraine, afslutningen på Covid19-pandemien, migrantkrisen i USA og forholdet til Kina. Det er alle dynamikker, som direkte og indirekte påvirker den amerikanske befolkning i disse år. 

Så selvom der er knap halvandet år til det næste præsidentvalg, så var det netop  4. juli, ’Independence Day’, at amerikanerne skullese indad og reflektere over de demokratiske værdier og rettigheder, som udgør USA’s forfatning – og som er årsag til, at dagen blev fejret som en af de vigtigste nationale mærkedage i USA. 

For demokrater og republikanere er allerede i fuld gang med at opridse konturerne til et præsidentvalg, der endnu en gang vil skabe stor opmærksomhed også uden for landets grænser – og som vil få betydning ikke bare for amerikanerne og USA, men for hele verden. Den 4. juli er med andre ord andet end grillpølser og fyrværkeri.