Advarer om voldsomt vejr: Nordjyske færger aflyser og risiko for oversvømmelser

Færger i Nordjylland er aflyst og politiet opfordrer til, at man er opmærksom, hvis man skal ud at køre

Trafikken både til lands og til vands ser ud til at blive generet af vejret i løbet af fredagen. <i>Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Trafikken både til lands og til vands ser ud til at blive generet af vejret i løbet af fredagen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND:Fredag morgen er blæsende i Nordjylland. Og i købet af formiddagen kan der komme vindstød af stormstyrke. 

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut - DMI.

- Vi kan få en frisk vind til kuling fra sydøst og risiko for vindstød af stormstyrke længst mod nord, siger Marielle Fournier, der er vagthavende meteorolog ved DMI til Ritzau.

Hun tilføjer, at det især er den nordjyske østkyst ud mod Kattegat, der er udsat.

Vinden har da også fået Læsøfærgen til at aflyse de tidligere afgange klokken 06:00 og 9:40 fra Læsø og 07:50 og 11:30 fra Frederikshavn.

Ligeledes har Stena Line aflyst afgangen fra Göteborg til Frederikshavn klokken 8:00 og afgangen fra Frederikshavn til Göteborg klokken 11:50.

Varsel fra DMI

DMI udsendte torsdag en risikomelding om, at der fredag kunne komme stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

Det blev fredag morgen ændret til en varsling i "Kategori 1: Voldsomt Vejr".

Varslet gælder for Aalborg Kommune, Hjørring Kommunne, Frederikshavn Kommune og Læsø Kommune. Det gælder fra klokken 8:50 til 13:00

Vinden kommer fra sydøst og kan ramme stormstyrke, der er 25-28 meter i sekundet.

I forbindelse med vindstød af stormstyrke oplyser DMI, at det medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger og stor sansynlighed for, at broer må lukkes for trafik.

Mere regn i weekenden

Udover blæsten bliver det også regnfuldt.

Nordjylland kan ifølge DMI forvente op mod 20 millimeter nedbør i løbet af fredagen.

Regnen og blæsten får Nordjyllands Politi til at opfordre til, at man er opmærksom og sænker farten, hvis man skal ud at køre.

Jorden er i forvejen mættet af vand, og vandløbene er godt fyldte, så yderligere store mængder regn kan udgøre en fare for lokale oversvømmelser.

Flere steder i Nordjylland er åer og vandløb allerede ved at gå over bredderne, og det bliver altså ikke bedre i løbet af fredagen og resten af weekenden, hvor der også er udsigt til mere regn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.