Professor: - Dårlig idé at stikke podepind i halsen

En kviktest, hvor man poder i næsen, er helt pålidelig, når målet er at påvise covid-19 hos personer, der er hårdt ramt og risikerer at smitte andre. Derfor skal du ikke stikke podepinden i halsen, som nogle foreslår, lyder anbefalingen

Når du udfører en hjemmetest for covid-19, skal du stikke podepinden i næsen - ikke i halsen, som nogle anbefaler på de sociale medier. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Når du udfører en hjemmetest for covid-19, skal du stikke podepinden i næsen - ikke i halsen, som nogle anbefaler på de sociale medier. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:På sociale medier verserer i øjeblikket vedholdende påstande om, at det skulle være mere retvisende at stikke podepinden til en hjemmetest/kviktest for covid-19 i halsen, fremfor i næsen som det er beskrevet i brugsanvisningen. Argumentet er, at noget tyder på, at virus viser sig tidligere i hals end i næse.

Men det er en rigtig dårlig idé at stikke podepinden i halsen, lyder det fra professor Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital.

- Hurtig-testen skal som udgangspunkt bruges til det, den er designet og godkendt til, og hvis der står i brugsanvisningen, at man skal pode i næsen, så skal man ikke stikke podepinden i halsen, fastslår Henrik Nielsen.

Privatpersoner har beskrevet eksempler på, at en næsepodning viser et negativt resultat, mens en halspodning på samme tidspunkt giver positivt udslag - ligesom en efterfølgende PCR-test. Det kan bero på forkert brug af testen, siger Henrik Nielsen.

- Ved hjemmetest er der altid en vis fejlprocent, fordi et korrekt testsvar kræver, at man får podepinden korrekt ind på slimhinden og drejer den rundt, så der kommer tilstrækkeligt materiale på pinden, som efterfølgende skal håndteres meget omhyggeligt. Det er ikke altid helt ligetil, og der vil ske fejl, intet er 100 procent sikkert, siger Henrik Nielsen. Det sker f.eks., at folk stikker podepinden lodret op i næsen, når de tester sig selv, i stedet for at berøre næsevæggens slimhinder 2-3 cm inde i næsen.

Næsepodning er pålidelig

Men der kan også være en anden forklaring på de forskellige test-resultater, uden at det betyder, at den ene metode er bedre end den anden:

Flere danske og udenlandske læger har påpeget, at der er tegn på, at smitte med Omikron-varianten - i modsætning til f.eks. Delta - begynder i halsen, inden den kort efter bevæger sig op i næsen, og at en test i halsen derfor kan vise smitte lidt tidligere end en næsepodning.

Henrik Nielsen har ikke kendskab til undersøgelser, der ved en sammenligning påviser, at man kan registrere coronavirus tidligere i hals end i næse, og at det skulle have afgørende betydning for at begrænse smittespredningen.

Han vil dog ikke afvise, at Omikron-varianten eventuelt opfører sig anderledes også på det punkt.

Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at virus opdages "for sent" i en kviktest taget i næsen, hvis man ser på risikoen for at personen spreder smitte.

Forskere på University of California, San Francisco, har sammenlignet resultater af PCR-test og hurtigtest udført med næsepodning.

Ligesom Henrik Nielsen vil de amerikanske forskere heller ikke udelukke, at virus kan måles i halsen, før den registreres i næsen.

Men undersøgelsen viser, ifølge det amerikanske nyhedsmagasin Time, at en hurtigtest i næsen med 95 procents sikkerhed opdager virus hos mennesker, der er hårdt ramt og har et højt niveau at virus.

Næsepodningen finder altså dem, der er i stor risiko for at smitte andre og derfor skal isolere sig. En hurtigtest udført med næsepodning er dermed pålidelig, når det gælder om at spotte personer, der kan sprede smitte. Det er det, den er beregnet til.

Ikke afgørende betydning

Har man derimod et meget lavt indhold af virus, er det sandsynligt, at næsepodningen ikke kan registrere det, viser undersøgelsen. Men i så fald er der også kun en meget lille risiko for, at man smitter, derfor er det ikke bekymrende. Hurtigtesten vil vise, at virus er tilstede, når der for alvor er behov for at slå smitte-alarm.

Derfor er det ifølge de amerikanske forskere ikke af afgørende betydning, om man eventuelt kan opdage smitten i halsen et døgn tidligere, idet smitterisikoen på det tidspunkt må være lav. Hvis smitterisikoen var høj, ville virus også være til stede i næsen, ifølge undersøgelsens data.

Under alle omstændigheder har resultatet af en hjemmetest så kort gyldighed, 12-16 timer, at den skal foretages dagligt, hvis man vil have sikkerhed for, at man ikke spreder virus.

Har man ondt i halsen, skal man i øvrigt overhovedet ikke bekymre sig om, hvorvidt pinden skal i halsen eller i næsen: Er der symptomer, skal man isolere sig og bestille tid til en PCR-test.

Henrik Nielsen mener, at man skal undersøge sagen meget nøje, før man eventuelt begynder at ændre på testmetoden.

- Hvis man undersøger de to testmetoder, således at der fremkommer dokumentation for, at det er bedre at udføre kviktest i halsen for at begrænse smittespredning, må man naturligvis forholde sig til det, siger han.

Kræver ny godkendelse

Det vil i så fald kræve, at producenten får myndighedernes tilladelse til en anderledes brug af testen - de nuværende hjemmetests/kviktest er udelukkende godkendt til podning i næsen.

Flere producenter af hjemmetest har oplyst, at man vil gennemføre undersøgelser, der kan vise hvilket podested, der er det optimale, når man selv foretager en test for covid-19.

Forskellen på forskellige testmetoder viser sig ligeledes, når man ser på PCR-test contra kviktest, som tidligere beskrevet i Nordjyske. Også her er der forskel - uden at man af den grund kan dømme den ene test ude: PCR-testen helgarderer (det blå felt) , og viser smitte inden man begynder at smitte og lidt tidligere end kviktesten (det røde felt). Kvik-testen viser, om du smitter her og nu.

Grafik:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.