Vilde benzinpriser - men nu er der håb for 120.000 nordjyder
Godt nyt for pendlere, ifølge rundspørge
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:40
NORDJYLLAND: Omkring 120.000 nordjyder pendler til og fra job, og de er hårdt ramt af de kraftigt stigende priser på benzin og diesel som følge af Ukraine-krigen.
Men nu er der håb for dem og alle andre jobpendlere i Danmark.
Ifølge Fagbladet 3F tegner der sig et politisk flertal for at hæve kørselsfradraget, fordi brændstofpriserne er på himmelflugt. Mandag skulle man nogle steder betale over 16 kroner for en liter benzin 95 oktan, mens dieselprisen var nået over 15 kroner pr. liter.
Til Fagbladet 3F siger skatteminister Jeppe Bruus (S):
- Det er blevet dyrere at komme til og fra arbejde. Det tager regeringen alvorligt. Derfor bliver der holdt nøje øje med udviklingen, og jeg er glad for, at Skatterådet på sit kommende møde vil drøfte udviklingen i benzinpriserne i forhold til kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti opfordrer Skatterådet til at hæve kørselsfradraget.
- Det er helt naturligt at hæve fradraget, når benzin- og dieselpriserne er steget meget voldsommere end ventet. Det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan blive for dyrt at pendle på arbejde - fradraget betyder rigtig meget, siger skatteordfører Louise Schack Elholm (V) til Fagbladet 3F.
Skatterådet holder møde 22. marts, og her kan rådet ekstraordinært vælge at hæve satserne for kørselsfradrag i år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.