Biler

Elbilsalget ræser derudad: Her er de mest populære

Elbilernes andel af nybilsalget har aldrig været højere

Elbilerne er på vej mod en særlig milepæl.
Elbilerne er på vej mod en særlig milepæl. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 13:16

Debatten om fordele og ulemper ved elbiler har raset gennem længere tid. Men faktum er, at elbilernes popularitet stiger og stiger.

I oktober kom der 14.409 nye biler ud på de danske veje, og 8832 af dem var elbiler. De udgjorde altså 61,3 procent af bilsalget, og det er ny rekord.

Det skriver brancheorganisationen Mobility Denmark i en pressemeddelelse fredag.

Elbilsalget i oktober overgik dermed salget i september, som ellers også var rekord. År til dato udgør elbilerne 49,5 procent af det samlede salg.

- Elbilerne får fortsat bedre og bedre vejgreb i det danske salg, og vi glæder os over, at vi lige nu står i en situation, hvor vi måned for måned kan fejre nye rekorder. Samtidig er vi tæt på, at halvdelen af bilsalget i 2024 er elbiler, og det er også en helt særlig milepæl, som vi spår, at vi kommer i mål med, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark.

Det samlede bilsalg i oktober var 8,9 procent højere end samme måned sidste år.

De mest populære biler i oktober var ifølge bilstatistik.dk: Skoda Enyaq iV (1039 solgte biler), Ford Explorer (604), Volkswagen ID.4 (579), Tesla model Y (525), Audi Q4 e-tron (426), Volkswagen ID.3 (365), Volkswagen ID.7 (353), Xpeng G6 (322), Mercedes-Benz EQA (282) og Nissan Qashqai (276).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden