Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Med hovedtitlen ”Vild natur” taler bogen lige ind i tidens begejstring for det vilde og det menneskeligt uberørte. Alene titlen rummer en moralsk appel. Vild natur forbindes med autenticitet og noget oprindeligt godt, som civilisationen har fortrængt. Så langt så godt.

Men når bogen samtidig hævder, at vild natur er løsningen på klimakrisen, og til og med en glemt løsning, så er det en påstand, som kalder på kritiske spørgsmål.

Kan det virkelig passe, at løsningen på klimakrisen er så enkel og desuden har ligget overset hen?