Voldsomt vejr på vej: Forsikringsselskab sender advarsler til tusindvis af nordjyder
Vejret vender brat, og DMI advarer om både skybrud og voldsom blæst
Efter uger med blå himmel, tørvejr og solskin er det nu slut med sommeridyl i Nordjylland – i hvert fald for en stund.
Natten til torsdag rammer et kraftigt uvejr landsdelen og store dele af den jyske vestkyst med både skybrud og vindstød af stormstyrke.
Det varsler DMI.
Stormstyrke er, når vindhastigheden når op mellem 25 og 28 meter i sekundet. Et skybrud er, når der falder mere end 15 mm nedbør på højst 30 minutter.
Det har blandt andet fået forsikringsselskabet Alm. Brand til at sende 5000 sms’er til kunder i de berørte områder, så de kan nå at tage deres forholdsregler, inden det voldsomme vejr rammer.
I faktaboksen herunder får du en række bud på, hvad du selv kan gøre for at minimere risikoen for skader:
- Rens afløb, tagrender og nedløbsrør. Tjek også, om nedløbs- og gennemløbsbrønde er stoppet til af blade.
- Løft dine ting mindst 10 cm fra kældergulvet og placér alt på et underlag, der ikke suger vand.
- Opbevar ikke ting i kælderen, der har stor betydning for dig, og som kan tage skade af vandet.
- Sørg for, at vandet ikke kan trænge ind i huset ved at reparere eventuelle revner eller sprækker i husets vægge eller tag.
- Gennemgå dit hus fra kælder til kvist. Tjek, om tagsten ligger, som de skal, og om der er revner, sprækker eller utætheder i husets tag eller mure.
- Beskær træer, der står tæt på huset.
- Sæt grill, havemøbler og krukker indenfor, eller stil dem i læ. Læg også flagstangen ned, hvis det er muligt.
- Fastgør trampolinen. Fjern eventuelt dugen, og vend trampolinen på hovedet, så den ikke kan blive taget af vinden.
- Tjek, at alle vinduer og døre er lukkede.
- Bor I tæt på vand, og har dit hus kælder, er huset udsat for at få vand i kælderen, hvis det både regner og stormer. Så sørg for, at dine ejendele i kælderen ikke står direkte på gulvet.
- Brug evt. vandsikringstape ved døre og vinduer. Kommer der vand, svulmer tapen op, så vandet ikke kan trænge ind.
- Er du ikke hjemme under et skybrud, kan du med fordel lave en aftale med et familiemedlem eller en bekendt i nabolaget om at se efter dit hus eller dit fritidshus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.