Vores samfundssind bør kunne omfatte andre end os selv

Forståeligt nok, kunne man umiddelbart mene, for hvorfor have særligt fokus på denne gruppe - der er jo også mange andre ansat i branchen, som står i samme, alvorlige situation: Nemlig at have brugt mange år og opbygget en stor faglighed inden for et erhverv, der med ét slag ikke findes mere.

Men mange af de herboende ukrainere mister ikke bare et job. De mister nemlig samtidig retten til at være i landet, for uden et arbejde, skal de faktisk rejse hjem med det samme. Det betyder, at de skal forlade deres hjem, og sammen med deres familie tage tilbage til Ukraine og starte praktisk talt helt forfra.

Denne håbløse situation kunne der faktisk ret enkelt gøres noget ved. For med blot en respit på nogle måneder mener landbrugets organisationer, at man ville kunne hjælpe en del ukrainere og andre østeuropæere over i andre dele af landbrugserhvervet. Dermed kunne mange blive boende i Danmark, og det er rent faktisk også til glæde for landbrugserhvervet, hvor ukrainere og ansatte fra andre lande i Østeuropa er en skattet arbejdskraft.

Her kunne Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) altså ret nemt og uden de store omkostninger udvise ordentlighed og bekræfte, at samfundssind omfatter alle, ikke kun dem med rødbedefarvet pas.

Så kunne ukrainske familier som familien Tarasiuk få chancen for at fortsætte den tilværelse, de har skabt her, inden coronakrisen lavede om på verdensordenen.

Familiens historie har vi nu valgt at fortælle for at være med til at kaste lys på den urimelige situation, de er havnet i. Andet kan vi ikke være bekendt. Ligesom ministeren heller ikke kan være andet bekendt end at løfte en del af situationens håbløshed væk fra familien ved at give dem nogle få måneders ekstra ophold i Danmark.