Nordjyllands eneste kanalrundfart

Tankerne fører dig givet til København, hvor indre havn og kanalerne er spækket til sidste kajplads af lave både med masser af turister, der får røverhistorier om hovedstaden.

Lad tankerne føre dig videre, og så ender du givetvis i Amsterdam, hvor kanalrundfart er noget mere spændende end København. Her er rigtige kanaler og her er rigtige røverhistorier.

Og lad så tankerne føre dig til paradis eller nirvana på jagten efter en kanalrundfart. Så er du i Venedig. Stedet hvor kanaler bare ikke bliver smukkere. Hvor kanalrundfart ikke bliver mere interessant. Stedet, hvor røverhistorier faktisk er historieskrivning.

Her er det så lige, at vi gerne vil vække dig. Men vi vil vække dig med en oplysning, du virkelig kan bruge til noget. For du behøver ikke rejse så langt for at komme på kanalrundfart. Du skal bare tage til Løgstør.

Fire dage om ugen er der to ture dagligt fra Limfjordsmuseet i Løgstør. En kanalrundfart der fører dig fra museet og ned til Lendrup - lidt nord for sommerhusområdet.

Hernede boede såvel kanalbetjenten som kanallodsen. Deres huse står, hvor de blev bygget dengang i 1856-1861.

Pause i Lendrup

Og her kommer man i land på kanalrundfarten og får en halv times pause. Den kan bruges på kaffe og spadsereture i området. Eller måske på en røverhistorie eller to.

Da NORDJYSKE tog turen forleden var Peter Engelbrechtsen med som guide.

Det er en mand, der har styr på såvel røverhistorier som historiske fakta.

På strækningen ned til Lendum får vi hele historien om kanalbyggeriet.

Når man byggede kanalen dengang for godt 150 år siden, så skyldtes det, at man ikke have opfundet teknikken til at grave sejlrender. Og den dag, da den teknik var på plads, døde kanalen da også næsten øjeblikkeligt. Den mistede sin betydning i 1901, da der blev lavet en sejlrende ude i fjorden. I 1913 blev kanalen lukket for kommerciel sejlads.

Skovl og trillebør

Kanalen er 4,4 kilometer lang. Den er 25 meter bred og tre meter dyb.

Og nej: Her var ingen bulldozere og andet nymodens graveri-guf. Her var skovl og her var trillebør. Masser af dem.

Som i dag stod lokalbefolkningen ikke i kø for at udføre det hårde og trælse arbejde. Så der blev importeret gæstearbejdere. Det var tyskere. I spidsen for byggeriet stod en engelsk ingeniør.

Og ifølge guiden kunne han mere end at bruge en regnestok:

Han afregnede sine arbejdere i hans helt egen Løgstør-valuta: Kanal-kroner.

Arbejdskonflikt

Kanalkronerne kunne kun anvendes i én butik. Og den ejede så kanal-ingeniøren.

Det blev en glimrende forretning for ingeniøren at sælge brød og snaps til arbejderne. For de kunne ikke gå andre steder hen med deres penge.

Arbejderne blev naturligvis sure.

Dermed var den første helt store arbejdskonflikt i Løgstør en realitet. Ingeniøren tabte. Og arbejderne fik deres løn udbetalt i Daler og Skilling.

Kanalen blev budgetteret til 400.000 Rigsdaler - og det var mange penge dengang. Den endte med at koste 500.000.

Heller ikke dengang var offentlig budgettering en kernekompetence hos offentligt ansatte bygmestre.

Vi får også historien om den rødhårede færgemand, der fragtede folk og fæ over kanalen. Han var glad for såvel snaps, dans og kvindeligt selskab, så ifølge Peter Engelbrechtsen blev der født mange rødhårede børn i Løgstørområdet i de år. Charme manglede han heller ikke.

Da kanalen stod færdig, blev den benyttet af 3000 skibe om året. Altså cirka 10 om dagen.

Skibene lå for svaj i bassinet ved Lendrup eller i Løgstør havn og ventede på at få plads.

Konen trak både

Sejladsen forgik på den måde, at kaptajnen styrede, mens hans kone og dæksdrengen trak båden med tove op til de to stier langs kanalen.

Ja - igen en af Engelbrechtsens anekdoter. Som han fuldender med historien om, at nå sådan et træk var overstået, så var kaptajnen så udmattet af at styre, at han omgåede satte konen til at koge ham et solidt måltid mad.

På sejladsen oplever vi den dag i dag, at svingbroen ved Kanalfogedens hus bliver drejet, når båden skal passere. Det sker kun på udturen. På hjemturen blev publikum i stedet bedt om at dukke hovedet.

Svingbroen er Danmarks ældste, der fortsat er i brug.

Børnene må styre

Retursejladsen fra Lendrup er lidt længere, for på vejen tilbage sejles der ud på Løgstør Bredning, så folk kan få et kig til kalkbruddet, til Aggersundbroen samt til andre attraktioner i Løgstør.

I alt varer Nordjyllands eneste kanalrundfart halvanden time.

Så er man tilbage ved Limfjordsmuseet. Det er i øvrigt indrettet i den gamle kanalfogeds hus.

Er det også for børn: Ja det kan I tro. Børnene bliver endda inviteret til at hjælpe med at styre skibet.

Der var fem unger med, da NORDJYSKE tog turen.

Det skulle de dog ikke nyde noget af.