Sport

Nordjysk lokalopgør bliver et tilløbsstykke

Hobro IK har travlt med at svare på henvendelser fra folk, der vil se kampen mod AaB

Det nordjyske lokalopgør vækker interesse. Arkivfoto: Michael Bygballe
Det nordjyske lokalopgør vækker interesse. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

HOBRO: 3. august 2014 var en helt speciel dag på DS Arena i Hobro. Det var den dag, hvor de undertippede oprykkere fra Hobro IK vandt 2-0 over Brøndby IF foran et rekordstort publikum.

6583 tilskuere overværede kampen, og den rekord har ikke været truet siden. Men det kan den blive mandag aften, hvor Hobro for første gang får besøg af AaB i landets bedste fodboldrække.

- Man kan ikke lade være med at tænke på, om vi kan komme derop omkring. Jeg tror ikke helt på det, men det er ikke længere urealistisk. Vi nærmer os, siger Henrik Hammershøj, der er administrationschef i Hobro IK.

Der er stadigvæk mange billetter til salg i skrivende stund, men folk skal allerede nu indstille sig på, at fans fra begge klubber kan blive blandet på de forskellige tribuneafsnit.

- Der er stor interesse for at se det her lokalopgør, og udebaneafsnittet var allerede udsolgt for et par dage siden. Vi får mange mails, og telefonerne ringer konstant, siger Henrik Hammershøj, der ikke regner med, at blandingen af fans fra Hobro og Aalborg kommer til at give problemer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden