Sejlsport

Nordjysk vind i sejlene

DM i bådklassen melges 24 er skudt i gang i Frederikshavn

Der var masser af både i sigte fra Frederikshavn Marina fredag. Borgmester Birgit Hansen var også på vandet - dog under lidt mere komfortable forhold. Foto: Kim Dahl Hansen
Der var masser af både i sigte fra Frederikshavn Marina fredag. Borgmester Birgit Hansen var også på vandet - dog under lidt mere komfortable forhold. Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 09:45

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Marinas adresse på Søsportsvej er især passende i weekendens anledning. Frederikshavn Sejlklub er nemlig værter for danmarksmesterskaberne i bådklassen melges 24. Ikke mindre end 110 sejlere og 28 både deltog, da første sejlads blev skudt i gang fredag.

Sejlerne til stævnet er hovedsagligt danskere, men der er også deltagere fra Sverige, Norge, Tyskland og Holland. De er dog ikke med i det nationale mesterskab, hvor de forsvarende mestre fra Egå Sejlklub fører ovenpå fredagens sejladser.

Både lørdag og søndag er der sejladser på marinaen, hvor landets bedste skal findes.

Lokale favoritter

Men al snak på marinaen omhandlede båd nummer syv med Kris Houmann, Søren Steen, Rasmus Damsgaard og Rasmus Melsen. Alle fire har deres sportslige opvækst i Frederikshavn Sejlklub, som de også repræsenterer til DM.

Sejlklubbens frivillige bag arrangementet har blandede forventninger til de lokale drenge, som efter fredagens sejladser ligger på en 12. plads, efter de fik en sidsteplads i et af dagens tre sejladser på grund af en for tidlig start.

Penge til de unge

En af de frivillige bag mesterskabet er stævneleder Bent Damsgaard, hvis søn sejler i båd nummer syv. Han glæder sig ved, at DM er kommet til Frederikshavn.

- Det er fantastisk for fællesskabet i sejlklubben. Hvis vi kan få et overskud, så går det til ungdomsafdelingen, og det ville også være fantastisk at støtte dem, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden