Litteratur

Nordjyske rutebiler i ny bog

Bjarne Svendsen fra Nørhalne debuterer som forfatter.

Bogen indeholder blandt andet et stykke lokalhistorie om Jørns Busrejser, Hallund Rutebiler og Torben Larsen fra Jerslev, der fortæller om busulykken i Kassel i 1986, hvor firmaets nye dobbeltdækker væltede.
Bogen indeholder blandt andet et stykke lokalhistorie om Jørns Busrejser, Hallund Rutebiler og Torben Larsen fra Jerslev, der fortæller om busulykken i Kassel i 1986, hvor firmaets nye dobbeltdækker væltede.

NØRHALNE: Bjarne Svendsen fra Nørhalne debuterer nu som forfatter med udgivelsen af den nye bog ”Nordjyske Rutebiler i alle farver”.

Bogen fortæller ikke alene om mere end 60 rutebilforretningers historie fra 1920 og frem til NT’s første licitationer i 1994-1996.

Den fortæller også et stykke lokalhistorie om oprettelsen af bybuskørsel i Brønderslev og Jørns Busrejser, som stadig er med i den kollektive trafik og i dag større end nogensinde.

Vognmændene har i stor udstrækning selv fortalt deres historie til forfatteren Bjarne Svendsen.

Mange af firmaerne var et stort aktiv i lokalområderne - et kendetegn for hver sin lille del af Nordjylland, men også et stykke nordjysk historie.

Sjove episoder i busserne og pudsige oplevelser fortælles med den kendte nordjyske lune og læseren vil uden tvivl trække på smilebåndet og føle sig i godt selskab.

I forordet fortæller Bjarne Svendsen, at bogen er en hæder til ildsjælene, de private vognmænd og deres ansatte.

- Jeg har altid ønsket at fortælle om dem og samtidig i billeder vise de mange flotte farver på busserne. Hvis læserens glæde ved at have læst bogen er lige så stor, som min egen glæde ved at have besøgt vognmændene og hørt de mange spændende beretninger, så har jeg nået mit mål for udgivelsen af denne bog, siger Bjarne Svendsen.

Bogen er med stift bind og kan købes gennem forlaget J-bog til 350 kroner eksklusiv Porto.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden