Vintervejr

Nu bliver det rigtig koldt i Nordjylland

Nordjylland vil fra næste uge få frost døgnet rundt, forventer DMI.  Men sne kommer der nok ikke meget af. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Nordjylland vil fra næste uge få frost døgnet rundt, forventer DMI. Men sne kommer der nok ikke meget af. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Pressefotograf Kim Dahl Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:55

NORDJYLLAND: Nu kan du godt begynde at finde pelshue og vanter frem, for fra næste uge falder temperaturen mærkbart i Nordjylland.

Og frosten fortsætter, så langt prognoserne fra DMI rækker.

- Kold luft trænger frem til os i løbet af søndag. Kulden kommer kørende fra øst, fortæller vagthavende meteorolog Mogens Rønnebek fra DMI.

Kan føles endnu koldere

Den kolde luft fra øst betyder, at Nordjylland kan forvente minusgrader døgnet rundt, ned omkring fem frostgrader.

Det lyder måske ikke så slemt, men samtidig bliver det blæsende i starten af næste uge, og derfor vil kulden føles endnu koldere end termometeret viser.

Derfor skal man huske hue og vanter, når man skal ud, opfordrer meteorologen fra DMI.

Lidt sne - måske

Hvis man drømmer om at kælke og trille snemænd, bliver man dog formentlig skuffet.

- Der kan komme lidt snedrys i starten af næste uge, men nok ikke så meget, forventer Mogens Rønnebek.

Til gengæld kan nordjyderne glæde sig til klart vejr hen på ugen, og dermed mulighed for smukt frostvejr med sol.

Et frostvejr, der altså fortsætter så langt som DMI’s nuværende prognoser rækker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden