Nu gør Danmark krav på Nordpolen

Kravet om de 895.000 kvadratkilometer havbund - mere end 20 gange Danmarks størrelse - betyder, at Danmark vil trække den yderste grænse for kongeriget tværs over det Arktiske Hav og helt over til Ruslands 200-sømile-grænse.

Dermed tager Danmark kappestriden med Rusland og Canada, der også har markeret et ønske om at eje det symbolske punkt 4.300 meter under ishavet, ind i en ny fase. Begge de to store lande har gjort det til et politisk projekt.

I 2007 plantede en ubåd et russisk titaniumflag på havbunden ved Nordpolen. Og for et år siden kasserede Canadas premierminister en grundig rapport, der vurderede, at Canada ikke har ret til Nordpolen, og bad eksperterne om at finde bedre videnskabelige beviser.

Måske mineraler i bjergkæder

Men Danmark er først med sit endelige krav på den arktiske havbund, skriver Politiken. Forud er gået 12 års intenst arbejde med dette og fire andre krav ved Grønland og Færøerne: Samlet har det kostet 330 millioner kroner at indhente og bearbejde forskningsdata i de ofte svært tilgængelige områder.

De penge kommer ikke umiddelbart igen. Men ingen ved, om der om f.eks. 50 år bliver fundet et vigtigt mineral i de undersøiske bjergkæder. Dertil kan ejerskab af havbunden øge dansk indflydelse på forvaltning af arktisk natur og forstørre Danmarks stemme i en fremtid, hvor Arktis får øget geopolitisk betydning. Derfor skal der tænkes langsigtet, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Politiken.

- Når de her grænser lægges fast, så lægges de fast for evigt. Det er én gang i historien, vi får muligheden for at påvirke denne her grænsedragning.

Processen med at vurdere det danske krav ventes at tage 10-15 år.

Kan provokere russerne

En FN-kommission skal afgøre, om de videnskabelige data holder, og det er muligt, at alle tre lande får medhold. Så skal de forhandle indbyrdes, for kommissionen har ikke ret til at tildele territorium.

Problemfrit er det ikke. Det danske krav er så omfattende, at det kan virke som en ”provokation” over for Rusland på et uheldigt tidspunkt, mener en af verdens førende eksperter inden for arktisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, den canadiske professor Michael Byers.

- Det er ironisk, at det eneste land, der lige nu kan siges at handle provokerende i Arktis, er Danmark. Det hænger ikke sammen med landets tradition for konstruktivt diplomati, siger Michael Byers til Politiken.