Nu kommer de første bydroner

Firmaet LE34 har som de første i Danmark udviklet en drone, der har tilladelse til at flyve i byområder.

Til venstre Søren Aage Nørmølle og til Martin Thorhauge. De er begge to partnere og landinspektører i LE34.

Til venstre Søren Aage Nørmølle og til Martin Thorhauge. De er begge to partnere og landinspektører i LE34.

THISTED:- Jeg tror potentialet er kæmpestort.

Sådan siger Søren Aage Nørmølle, som er partner i landinspektørfirmaet LE34, om de droner, der fremover skal bruges til opmåling af byområder i blandt andet Thisted.

Dronerne, der er en millioninvestering for firmaet, er udviklet herhjemme og er de første af slagsen, der er beregnet til kommercielt brug i byerne. Og der er store gevinster at hente:

- Man er sikker på at få alt opmålt, og i et byområde kan man tit få den samme viden ud af få minutters droneflyvning som en dags manuel opmåling, siger Erik Dam, afdelingsleder i LE34 Thisted.

For nogle vil tanken om flyvende robotter i byrummet måske få alarmklokkerne til at ringe. Men der er ingen grund til frygte for hverken sikkerheden eller privatlivets fred, lyder det fra LE34.

- Som godkendt droneoperatør er man i kraft af luftfartsloven underlagt et strengt regelsæt, siger Erik Dam.

Desuden skal der altid gives besked, hvis dronen skal flyve over eller tage billeder af privat grund. Dermed har beboerne en chance for at gøre indsigelser.

Dronerne, der vejer 1,5 kilo har endnu ikke været i luften i Thisted, men den første flyvning forventes at finde sted snart.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden