Nu triller petanque -kuglerne igen
Hadsund Boldklub - Petanqueafdling afviklede lørdag 8. april 2017 deres traditionelle standerhejsning.
45 af afdelingens spillere var mødt op ved Hadsund Boldklubs klubhus og kl. 13:00 blev flaget hejst af klubbens æresmedlem, Eigil Kristensen bistået af afdelingens formand Karl Christensen.
Formanden omtalte kort bestyrelsens forventninger til den kommende sæson: - At vi skal respektere hinanden ud fra det enkelte medlem, men samtidig have en forståelse for fællesskabet.
Klubben har i den kommende sæson tilmeldt 4 hold i Limfjordturneringen under DGI, og bestyrelsen er glade for at så mange medlemmer kommer rundt i Nordjylland og respekterer Hadsund Boldklub.
Efterfølgende blev der spillet et par kampe på banerne og der blev afsluttet med varm suppe i klubhuset.
- Vi havde nogle hyggelige timer sammen denne lørdag eftermiddag, siger afdelings formand Karl Christensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.