Ny direktør i nf plus
Nordjyske familielandbrugeres nye chef vender tilbage til landbruget
STØVRING: Efter tre måneder uden chef har de nordjyske familielandbrugs-organisation, nf plus, med domicil i Støvring, igen en daglig leder.
Finn V. Larsen, Nibe, 51 år, cand. agro. med speciale i økonomi og ledelse, er ansat som direktør fra 1. maj. Han har tidligere været ansat som økonomikonsulent på Mors og 11 år som økonomikonsulent på Landbocenteret i Aars med vægt på ledelse.
Fire års ansættelse i Tryg Forsikring gav ham yderligere betydelig indsigt i forsikringsmæssige forhold, og han har desuden en stor viden om ejendomshandel og finansiering, oplyser nf plus-formand Kurt Jørgensen.
- Vi har valgt Finn V. Larsen med forventning om sikker stabil drift med kontrolleret vækst.
Tilbage til landbruget
Finn V. Larsen kommer fra et job som økonomi- og virksomhedschef for en kirkelig organisation i Fredericia med ca. 60 medarbejdere, men oplyser, at han er blevet tiltrukket af jobbet med ønske om at vende tilbage til landbrug og rådgivning.
Fritiden har Finn V. Larsen brugt i skole-, natur- og kultursammenhænge på ledelsesniveau.
Hans forgænger på posten hos nf plus, Kim Koch, tiltrådte fra årsskiftet som direktør hos landboforeningen Agri Nord.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.