Ny forskning i hundeopdragelse: Må man sætte strøm til sin hund?
Strømhalsbånd er ulovlige at bruge i Danmark, men det afholder ikke alle fra at bruge dem i hundeopdragelsen. Nu viser et nyt studie, at det ikke engang har nogen effekt
Opdateret kl. 15:00
DANMARK: I Danmark har det været ulovligt at bruge strømhalsbånd til hunde siden år 2000. Det er dog stadig muligt at købe denne slags halsbånd i handlen - i hvert fald hvis man skal tro private hundeejeres indlæg i diverse debatfora.
Et nyt studie viser nu, at halsbåndet ikke alene øger stressniveauet og ubehag hos hunden, men at dressur uden strøm kan levere lige så gode resultater. Det skriver Videnskab.dk.
Både i Norge og andre lande er der store diskussioner om, hvordan man bør træne sin hund, og om hvorvidt man bør tage strømhalsbånd i brug. Folk lovpriser og fordømmer metoden, som regel baseret på personlige erfaringer.
Ved Universitetet i Lincoln bed nogle britiske forskere mærke i, at der var få videnskabelige beviser, der kunne bidrage til diskussionen omkring det kontroversielle emne.
Forskerne udførte derfor et forsøg, hvor de inddelte hunde og ejere i tre forskellige grupper.
- Hundene i den første gruppe skulle trænes ved brug af strøm, udført af en professionel træner,
- den anden skulle dresseres af de samme trænere, men uden brug af strøm,
- og den tredje skulle trænes af andre trænere uden strøm.
Hundene gennemførte to træningsforløb à femten minutters varighed hver dag i fem dage. Forløbene blev filmet, så de kunne studere adfærden. Derudover målte forskerne hundenes spyt og urin for at se efter ændringer.
Tidligere forskning har vist, at det kan betale sig at dele hundetræningen op i små doser over mange uger. På den måde lærer hundene mest.
Resultaterne viste, at de hunde, der havde strømhalsbånd på, var betydeligt mere anspændte, gispede mere og var mindre optagede af miljøet omkring dem. Desuden foretog nogle af hundene pludselige afvigelser væk fra træneren.
Der var også flere af hundene, der klynkede, når de mærkede stødet fra halsbåndet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.