Ny købmand i REMA 1000
REMA 1000 på Kattegatvej har fået ny købmand.
Jesper Thorsen Pedersen er tiltrådt den 15. december, men har været i en oplæringsfase butikken et par måneder før han overtog jobbet som købmand efter Lars Christensen.
Hos REMA 1000 er man selvstændig købmand, og styrer selv dagligdagen indenfor de rammer der er givet, fortæller Jesper Pedersen.
Jesper kommer fra en stilling hos Føtex i Frederikshavn, hvor han har været ansat i ni år, de sidste to år som salgschef. Så han har stor erfaring med større forretninger, men skulle alligevel bruge lidt tid på at lære konceptet i REMA 1000, som er lidt anderledes.
- Vi har vores egne mærkevarer, hvor REMA 1000 mærket er symbol på kvalitet til lavpris. Og så er frisk frugt og grønt, samt spotvarer af god kvalitet, altid at finde i det faste sortiment, forklarer Jesper, og supplerer.
- Vi har også varer der er fremstillet lokalt, for eksempel øl fra Skagens Bryghus.
REMA 1000 på Kattegatvej har i øjeblikket, udover Jesper selv, 19 medarbejdere, som kører tørn for at betjene kunderne, og fylde varer på hylderne.
- Fra uge et i 2017 har vi ændret åbningstiderne, så vi nu har åbent hver dag fra klokken 7 til 21, siger Jesper.
- Det har stor betydning for børnefamilier, der efter de har afleveret børnene om morgenen, kan handle ind, men også andre der er tidligt på farten, som kan hente friskbagt morgenbrød, der leveres af håndværksbager Birk i Frederikshavn, runder han af.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.