Ny kunst på nordjysk havn: Syv meter høj skulptur

Kunstforening vil opføre en syv meter høj skulptur på Gjøl Havn

Som planen er nu, skal skulpturen være syv meter høj og vil komme til at veje omkring 700 kilo. Først skal det dog undersøges, om molen vil kunne holde til statuens vægt. Illustration af René Schmidt

Som planen er nu, skal skulpturen være syv meter høj og vil komme til at veje omkring 700 kilo. Først skal det dog undersøges, om molen vil kunne holde til statuens vægt. Illustration af René Schmidt

GJØL:Syv meter høj, 700 kilo tung og formet af 6000 sammensvejsede trekanter i rustfrit stål. Sådan ser den statue ud, som Gjøl Kunstforening vil have stillet op på havnen på Gjøl. Statuen skal skue ud over vandet, som Frihedsgudinden i New York.

Planerne er netop blevet godkendt af Teknik- og miljøudvalget i Jammerbugt Kommune. Dog med det forbehold, at molen skal kunne bære kunstværket.

Projektet er sat i gang af Gjøl Kunstforening, der er klar over, at den kommende skulptur kommer til at skille sig ud i bybilledet. Men det er netop meningen, at den skal gøre sig bemærket.

- Den skal få os til at blive forundrede og sætte vores tanker i gang. Den må gerne skille sig ud. Alt behøver ikke kun at være kyst og vand herude, siger formand for kunstforeningen Karl Jørn Flick.

Formanden håber på, at René Schmidts skulptur bliver et varemærke for byen på samme måde som Den lille havfrue er det i København og Mennesket ved havet er det i Esbjerg.

Kunstforeningen på Gjøl har fået 150.000 kroner i støtte af Statens Kunstfond og de mangler nu at samle 1,2 millioner kroner ind til projektet, før byggeriet af skulpturen kan gå i gang.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.