Ny mølle er nu på vej
Efter en feriepause skal den nye Siemens testmølle sættes op og i drift
ØSTERILD: Som det tidligere har været beskrevet i Nordjyske Medier, er den første vindmølle i testcenteret i Østerild snart fortid og næste generation er på vej til plads nummer 6.
Det var her Siemens satte den første testmølle op i 2016, og siden begyndelsen af 2017 har den stået og testet sin evne til at producere strøm.
Men nu er den udtjent, og mens dele af den gamle mølle sendes væk til undersøgelse hos fabrikken, bliver andet placeret i testcenteret for at vise gæsterne hvordan en stor havvindmølle ser ud på tæt hold og så bliver resten skåret i stykker også i testcenteret og materialerne genbrugt.
De nye tårnsektioner bliver kørt fra havnen i Hanstholm og når der er blevet støbt nye bolte i fundamentet, bliver den nederste del af det nye tårn sat på og rettet ind til 100 procent lodret og vandret.
Derefter tager entreprenørerne og Siemens ansatte tre ugers feriepause, kæmpekranen bliver lagt ned - det kunne ske, at der kommer stærk blæst - og derefter går arbejdet i gang med at montere den nye testmølle, der får de samme fysiske dimensioner som "den gamle".
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.