Sport

Ny sejr til ustoppelige Pirates

Aalborgenserne slog mestrene fra Esbjerg klart på udebane

Sebastian Ehlers nettede mod Esbjerg. Arkivfoto
Sebastian Ehlers nettede mod Esbjerg. Arkivfoto Kurt Bering

ESBJERG: Aalborg Pirates er slet ikke til at stoppe i Metal Ligaen i ishockey.

Fredag aften hentede holdet den 10. af 11 mulige sejre hidtil i sæsonen, da mestrene var Esbjerg blev slået hele 6-2 på hjemmebane.

Det var en kamp, der slog nogle kolbøtter undervejs.

Piraterne fik en drømmestart, da Sebastian Ehlers efter fem minutter sendte pucken i mål til nordjysk føring, men inden første periode var færdig, havde hjemmeholdet vendt kampen på hovedet på mål af Søren Nielsen og Henry Hardarson.

Men piraterne lod sig ikke slå ud af den grund. De kom således på omgangshøjde, da Martin Højbjerg efter knap 36 minutter lavede det eneste mål, der blev scoret i 2. periode.

Pirates løb med det hele på hele fire mål i de sidste fem minutter af kampen. Målscorere var Andrew Blazek, Peter Quenneville, Lasse Bo Knudsen og Sebastian Brinkman Andersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden