Håndbold

Ny træner til Team Vest Han Herred

Niels Krogsgaard skifter fra Aars til TVHH

Niels Krogsgaard (tv.) bydes velkommen af Mogens Bay, formand i FIF Håndbold.
Niels Krogsgaard (tv.) bydes velkommen af Mogens Bay, formand i FIF Håndbold.

FJERRITSLEV: Holdfællesskabet Team Vest Han Herred, som foreningerne TIF98, Trekroner og FIF Håndbold står bag har ansat den 48-årige Niels Krogsgaard som træner for U-18 drengene i den kommende sæson. Udover TVHH U-18 drenge skal han også træne FIF Håndbolds seniorherre 1 gang om ugen.Niels Krogsgaard er tidligere 1. holdspiller i FIF Håndbold og har de senere år fungeret som træner i Aars HK for klubbens U-16 og U-18 hold piger i 1. division. Han er desuden på 4. år tilknyttet Jydsk Håndbold Forbund, Kreds 2 som Kredstræner og er ligeledes i gang med Dansk Håndbold Forbunds divisiontræneruddannelse, så det er en meget kompetent træner der tilknyttes. - Det er meget glædeligt, at det er lykkedes os at tilknytte en så kompetent træner som Niels til vores meget talentfulde U-18 drenge. Han er en meget grundig og seriøs træner, som selv har spillet på et højt niveau, så jeg er slet ikke i tvivl om, at med ansættelse af Niels er der basis for en god udvikling af vores U-18 drengespillere, fortæller Mogens Bay, formand i FIF Håndbold. - Det glæder mig, at en af FIF Håndbolds tidligere 1. holdspillere, som selv har børn, der spiller i klubben, vil give noget tilbage og medvirke til den positive udvikling som både Team Vest Han Herred og FIF Håndbold er inde i, tilføjer Bay.

Forsiden