Ny turistservice på plads i Hals

- Vi er glade for at kunne præsentere en løsning, som er en kombination af et bemandet og flere ubemandede infospots, siger VisitAalborgs direktør Rasmus Jerver. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
- Vi er glade for at kunne præsentere en løsning, som er en kombination af et bemandet og flere ubemandede infospots, siger VisitAalborgs direktør Rasmus Jerver. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

VisitAalborg er nu klar med nye initiativer, der skal sikre fortsat servicering af områdets gæster, efter InfoCenteret på Torvet i Hals lukkede i efteråret.

- Jeg er meget glad for den store imødekommenhed, vi har oplevet fra lokalområdet, og vi har fået flere spændende tilbud omkring etablering af turistservicespots, siger Rasmus Jerver, direktør ved VisitAalborg

- Vi er glade for at kunne præsentere en løsning, som er en kombination af et bemandet og flere ubemandede infospots.

Den bemandende Turistservice i Hals vil i 2017 være at finde på Hals Bibliotek. Biblioteket er åben alle dage klokken 8 til 21, her kan man komme i foyeren og hente materiale, og i den bemandede åbningstid vil turisterne kunne få svar på deres spørgsmål.

Der er foreløbig lavet aftale om "ubemandede spots" hos Netferie Feriehusudlejning, Dagli Brugsen Hou og SuperBrugsen Hals. Her er der tale om brochureholdere og udlevering af materiale samt service i det omfang, virksomheden allerede agerer turistinfo.

Rasmus Jerver oplyser, at alle løsningerne er klar senest fra påske i år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden