Ny verdensrekord: Så tv i 90 timer
To svenskere fulgte tv-serie non-stop i næsten fire døgn
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:36
SVERIGE: Der er ikke noget at sige til, hvis svenskerne Erik Pettersson og Mascoll Silverstolpe er lidt rundtossede og vil holde pause fra tv.
De to herrer har lige sat ny verdensrekord i at se tv.
Det lykkedes for Erik Pettersson at se tv i 90 timer næsten non-stop, kun afbrudt af få pauser.
Mascoll Silverstolpe måtte opgive efter 87 timer og 17 minutter, men har også slået den hidtidige rekord på 87 timers tv-kiggeri.
- Sjovt at teste grænser
- Det har været mere vanskeligt, end vi nogensinde havde forestillet os, men samtidig var det sjovt at teste sine grænser. Mon ikke der går noget tid, før vi ser klart igen og får set de afsnit, vi ikke har set, siger Erik Pettersson, ifølge Viaplay.
Han holdt sig vågen ved at drikke kaffe, masser af kaffe.
100 kopper kaffe
Tilsammen drak de to tålmodige tv-seere 100 kopper kaffe under rekordforsøget.
De skulle sætte verdensrekorden ved at se afsnit af den amerikanske action-tv-serie 24 Timer med Kiefer Sutherland i den hårdtslående hovedrolle som agent Jack Bauer.
Rekordforsøget foregik i Viaplays hovedkvarter i Stockholm og var en del af en PR-event.
Andre deltagere måtte opgive. En stoppede efter et døgn, en anden holdt ud i 39 timer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.