Nørhalne

Nye hold med til Nørhalne VVS Cup

Lars Holt (til højre) dykker efter navnene i den store pokal under overværelse af stævneansvarlige, Per Jeppesen. Foto: Lars Pauli
Lars Holt (til højre) dykker efter navnene i den store pokal under overværelse af stævneansvarlige, Per Jeppesen. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

NØRHALNE: Traditionen tro spilles indefodboldstævnet Nørhalne VVS Cup i dagene mellem jul og nytår i Nørhalne Hallen, og den 35. udgave af stævnet bliver med deltagelse af tre nye hold.

Vanen tro får stævnet deltagelse af både divisionshold og serieklubber, og de fleste store klubber fra Aalborg deltager.

Det blev klart, da der onsdag aften blev trukket lod til puljerne i Fremad Nørhalnes klubhus under overværelse af repræsentanter fra flere af de deltagende klubber.

De tre nye klubber er Dronninglund IF, Hirtshals og Aalborg Futsal, der skal prøve kræfter med det særlige indestævne i Nørhalne.

De to første indledende puljer spilles onsdag 28. december og de sidste to indledende puljer dagen efter, mens selve finalestævnet finder sted fredag 30. december.

Den samlede præmiesum i Nørhalne VVS Cup er på 13.000 kroner, og sidste år vandt indespecialisterne Løgstør efter en finalesejr og Birkelse IF.

Lodtrækningen blev foretaget af Lars Holt, medlem af kommunalbestyrelsen, og den faldt således ud.

Pulje 1: Gug BK, Jammerbugt FC, Aalborg Futsal, Brønderslev IF og Sulsted IF.

Pulje 2: Skjold Sæby, AaB, Løgstør IF, Aalborg Chang og Hirtshals.

Pulje 3: Hobro IK, Vejgaard BK, Dronninglund IF, Fremad Nørhalne og Nørresundby FB.

Pulje 4: Birkelse IF, Biersted IF, Aalborg KFUM, Arentsminde IF og Aabybro IF.-tin

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden