Nye øl til påskebordet
Skagen Bryghus præsenterer i år to forskellige påskebryg
Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:12
SKAGEN: En helt ny påskebryg fra Skagen Bryghus har set dagens lys. Den hedder ”Haremissen” og er brygget efter tjekkiske traditioner.
Til brygningen er brugt Bonhemian pilsner malt, et par lyse karamelmalte og masser af den gode tjekkiske Saaz humle.
Øllen har en let sødme kombineret med en medium bitterhed og sprudlende friskhed.
Den dufter af forår og selvom den kun har almindelig pilsnerstyrke på 4,6 %, så er det en kraftfuld og smagfuld pilsner.
Der er til denne opskrift skelet lidt til de tjekkiske pilsnerøl, såsom Pilsner Urquell og Staropramen.
Tappes med hjem
Haremissen kan fra fredag 8. februar fås på fad i bryghuset. Ønsker man at bringe den med hjem til frokostbordet, så kan man få den tappet på to eller tre liters stakitflasker. Den fås også på almindelige ½ liters flasker.
Den gode gamle ”Påsketrold” kan stadig købes i Bryghuset. Påsketrold er brygget som en traditionel tysk stærk pilsner på 6,0 %. Til forskel for Haremissen, så er der mere sødme og mindre bitterhed i denne øl. Her er også brugt tysk humle og gær.
Sommerens populære røde hvedeøl ”Rav Larsen”, er også blevet brygget igen. Så lige for nærværende er der 11 forskellige øl at vælge imellem.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.