Tranum

Nyt Børne- og Ungeråd i Tranum

Et tilfældigt møde i Dagli’brugsen Tranum er nu blevet til, at byen har fået sit første Børne- og Ungeråd i byen

Den 13-årige Jeppe L. Christensen og formanden for Tranum Landsbyråd Per Lorenzen mødtes i brugsen. Foto: Flemming Dahl Jensen
Den 13-årige Jeppe L. Christensen og formanden for Tranum Landsbyråd Per Lorenzen mødtes i brugsen. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen

TRANUM: Formanden for Tranum Landsbyråd Per Lorenzen mødte tilfældigvis Hanne Lindstøm og hendes søn Jeppe Christiansen i butikken og sagde til Jeppe om det ikke var noget for ham at starte et ungeråd i byen? Efter nogle dages betænkningstid var Jeppe med på idéen og det var starten til at der nu er blevet etableret to forskellige råd i Tranum.

For de 11-14 årige er der lavet et Børneråd og for de 15-18 årige er der lavet et ungeråd. Børnerådet består af formand: Jeppe L. Christiansen, næstformand Marcus V. L. K. Jensen, sekretær Jesper K. Christensen og kasserer Victor C. Andersen.

Ungerådet består foreløbigt af formand Thea K. Rasmussen og sekretær Christina K. Christensen. Formålet med de to råd er at komme med ideer, afholde arrangementer der gør det sjovere at være barn og ung i og omkring Tranum.

De to råd er for alle børn og unge, som har relation til Tranum eller Skovsgård skole eller andre skoler.

- Vi kan for eksempel invitere unge fra asylcenteret til nogle arrangementer, fortæller den nye formand fra Ungerådet Thea K. Rasmussen, som til daglig også er formand for elevrådet på Skovsgård skolen.

- Det var også dejligt vi fik en ungdomsklub i byen tilføjer formanden for Børnerådet Jeppe Christiansen, han er for øvrigt formand for elevrådet på Tranum skole.

Ungdomsklubben kan være med til at få flere børnefamilier til at flytte til Tranum. De unge kan også godt tænke sig at naturlegepladsen blive repareret og at der kommer motionsmaskiner. Der er også et ønske om at der kunne komme en cykelsti til stranden fra Tranum by.

Det er et stort ønske fra alle de unge at komme i bedre fysisk kontakt med omverdenen med buskørsel. Tranum Landsbyråd er utrolig glade for de unges fine initiativ og på deres stiftelsesdag mandag 8. januar fik de overrakt 500,- kroner til opstartshjælp, som de kan forvalte helt efter deres eget ønske. Formanden for Tranum Landsbyråd, Per Lorenzen håber at de unges gå på mod kan spredes sig til den øvrige del af kommunen.FDJ

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden