Nyt boligområde tæt på Limfjorden
Ny lokalplan giver plads til 19 nye parcelhuse ved Marken på Gjøl
GJØL: Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune vedtog torsdag aften en ny lokalplan for et boligområde ved Gjøl.
Lokalplanen giver mulighed for 19 nye parcelhuse nær Marken.
- I høringsprocessen har der været én bemærkning, og det har blot givet anledning til nogle få tekniske ændringer, lød det indledningsvist fra borgmester Mogens Gade (V), da punktet blev behandlet.
Bebyggelsesprocenten på grundene i det nye boligområde må ikke overstige 30, og den mindste grundstørrelse er fastlagt til 700 kvadratmeter.
I sagsbeskrivelsen står det i øvrigt anført fra Jammerbugt Kommune, at "gennem styring af bebyggelsens omfang og placering er det hensigten at sikre de værdifulde udsigtsmuligheder for både de eksisterende bebyggelser i nærområdet og de nye bebyggelser i lokalplanområdet".
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.