Nyt center skuffer en gruppe pårørende
Hård kritik fra en gruppe pårørende, der er utilfredse med forholdene på ”byens flagskib”, SenhjerneskadeCenter Nord
FREDERIKSHAVN: Det skulle være ”byens nye stolthed” med ”optimale betingelser for hjerneskadede borgere”.
Frederikshavn ville blive base for ”et helt unikt projekt i Europa”.
Humøret var højt og forventningerne om muligt endnu højere, da der var rejsegilde på SenhjerneskadeCenter Nord (SCN) på Anholtvej.
Centeret, der åbnede i starten af 2012, skulle være byens nye flagskib. Men nu retter en række pårørende til beboere på centeret hård kritik af forholdene.
Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag.
Lavt aktivitetsniveau
I stedet for et højtspecialiseret, neurofagligt videnscenter med højt aktivitetsniveau og forskning og udvikling i tæt samarbejde med Aalborg Universitet er det endt som et socialpædagogisk opholdssted, siger de pårørende.
I 2013 blev centerets budget beskåret med 680.000 kroner, og kommunikationen med en række af de pårørende er kørt af sporet.
- Til daglig bliver de mere plejekrævende beboere lagt i seng kvart i ni, alle aktiviteter ophører kl. 15, og i weekenderne er der slet ingen aktivitet. Bortset fra fjernbetjeningen til fladskærmen, fortæller de pårørende. Der forgæves har forsøgt at få indkaldt til et fællesmøde for alle de pårørende.
- Det blev opfattet som utidig indblanding og urimelig kritik. Vi føler os stemplet som irriterende krakilere, siger de pårørende.
Fase 4-tilbud
SCN er et såkaldt Fase 4-tilbud, et botilbud til borgere, der har afsluttet deres behandling i sundhedsvæsenet.
Når en borger med en hjerneskade flytter ind i en permanent bolig på SCN, forventes det altså ikke, at borgeren kan opnå væsentlige funktionsforbedringer som for eksempel af opnå evnen til at flytte i egen bolig uden døgndækkende hjælp og støtte.
Socialudvalget har afvist at følge rådet om at tilknytte en neuropsykolog til SCN.
De pårørende, der står bag kritikken er:
Edel og Jette Krag, mor og søster til Michael, der bor på SCN.
Anja Nordstrøm, hvis mand, Henrik, er på SCN.
Klaus Severinsen, hvis kone, Jeanette, er på SCN.
Susanne Jensen og Palle Hansen, hvis søn, Kim, er på SCN.
Læs mere i NORDJYSKE søndag samt de kommende dage.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.