Musik

Nyt fra Lis Sørensen

Den danske veteran udsender nyt album på fredag

Lis Sørensen er klar med helt nyt album (Pressefoto).
Lis Sørensen er klar med helt nyt album (Pressefoto).

Opdateret 15. marts 2017 kl. 10:03

NY MUSIK: Én af Danmarks mest karakteristiske og elskede stemmer er tilbage på fredag, når Lis Sørensen udgiver nyt album.

Albummet får titlen "Bedre Tider" og er klassisk Lis Sørensen, hvis man skal dømme ud fra titelnummeret og den nye single "Uerstattelig".

Sangen er skrevet af producer og sangskriver Cutfather, der i sin tid producerede hittet "Brændt". Det var Lis Sørensens danske udgave af det internationale hit "Torn", som især australske Natalie Imbruglia var kendt for.

Bag knapperne på det nye album er Lis Sørensens søn, Sylvester Sivertsen, der er blevet én af landets mest eftertragtede producere, mens Elisabeth Gjerulf Nielsen har hjulpet til med teksterne.

Lis Sørensen er kvinden bag hits som "Mine Øjne De Skal Se", "Indtil Dig Igen", "Stille Før Storm" og "Tæt På Ækvator".

Hun er i øjeblikket i gang med sin forårsturne, der blandt andet bragte hende forbi Skagen i starten af februar.

Du kan høre "Uerstattelig", hvis du lytter til Tur/Retur mellem 17 og 18 i denne uge på Radio NORDJYSKE.

Se Lis Sørensen optræde til årets Danmarks Indsamling med Hasan Shah herunder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden