Nyt kulturblad på trapperne

En række kulturarrangører i Vesthimmerland samlet til informationsmøde ved en tidligere lejlighed. Fra og med 2017 får de nu et fælles kulturblad at markedsføre deres arrangementer i. ?Privatfoto
En række kulturarrangører i Vesthimmerland samlet til informationsmøde ved en tidligere lejlighed. Fra og med 2017 får de nu et fælles kulturblad at markedsføre deres arrangementer i. ?Privatfoto

I begyndelsen af januar 2017 vil alle husstande i Vesthimmerlands Kommune få et nyt kommunalt kulturblad smidt ind ad brevsprækken.

Det nye kulturblad er opstået i et samarbejde mellem den kommunale kultur- og fritidsforvaltning og Vesthimmerlands Biblioteker, og planen er, at bladet skal udkomme fire gange årligt og hovedsageligt bestå af en kalenderoversigt og en kort omtale af de kulturarrangementer, der holdes rundt om i kommunen med offentlig adgang.

- I første udgave af bladet omtales de arrangementer, der afholdes i januar, februar og marts 2017, og vi håber selvfølgelig, at alle, der har planlagt et arrangement i den periode, har mulighed for at videregive informationer om tid, sted og indhold, så det kan komme med i bladet, siger kulturkonsulent i Vesthimmerlands Kommune, Inge Lise Jæger Sørensen, der er tovholder på første udgivelse.

For at få et arrangement omtalt i første nummer af Kulturbladet Vesthimmerland, skal det være indtastet på hjemmesiden www.oplevvesthimmerland.dk senest 11. november. Evt. teknisk assistance kan indhentes på Vesthimmerlands Biblioteker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden