Detailbranchen

Gammelt fiskerleje får nye butikker og restaurant

Det pibler frem med nye butikker og bygninger i Vorupør

Det nye butikstorv, Havstokken, i Vorupør Foto: Peter Mørk
Det nye butikstorv, Havstokken, i Vorupør Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret 20. juni 2022 kl. 10:43

VORUPØR: Det nybyggede område tæt ved vandet i Vorupør, Havstokken, skal med tiden bestå af lejligheder, butikker og en restaurant, og selvom byggerodet stadig kan anes, er der bred tilfredshed blandt de nye butikker. Det fortæller blandt andre Edith Schultz, der driver Boutique Melange.

- Det går godt, men folk skal stadig lige lære at finde vej herned. Det, at vi er flere butikker samlet på et sted, tror jeg på, skaber noget mere liv her. Folk kan kigge ind i de forskellige butikker, og det hele bliver lidt mere hyggeligt, siger Edith Schultz, der sidste sommer havde ’’shop-in-shop’’ i butikken ’’Fru Lock’’, der imidlertid også er rykket i nye lokaler ved Havstokken.

Det samme indtryk har man i Cold Hawaii Board Shop, der ligger et par surfboards længde fra Edith Schultz’ butik. Her er det Jonas Johansen, der står bag disken og sælger surfboards og -udstyr. Butikken er søsterbutik til butikken af samme navn i Klitmøller og egentlig er det Mor Meluka, der er bag dem begge.

Jonas Johansen (tv.) sammen med Mor Meluka (midtfor) og Vahine Itchner (th.) er godt tilfredse med Cold Hawaii Board Shops placering. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

- Når folk først kommer ned til molen eller til Ismejeriet for at få en is, så opdager de jo butikkerne her. Kundemæssigt er det meget anderledes end i Klitmøller. Her er de besøgende meget lokale eller fra Skiveområdet modsat Klitmøller. Dér er det stadig mere hypet, så der er det oftere folk fra Aarhus og København, der kommer - det er dog det samme de køber, og der har været mange forbi, siger Jonas Johansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden