Frederikshavn

Nyt lys på byens kulisse

Torsdag vil elever fra Eventteknikeruddannelsen lade lyset danse over udvalgte bygninger i Frederikshavn

Ørnevejens Skole 2014. Privatfoto: P.K. Henriksen
Ørnevejens Skole 2014. Privatfoto: P.K. Henriksen

FREDERIKSHAVN: De sidste tre år har elever fra Eventteknikeruddannelsen på EUC-Nord givet byens indbyggere muligheden for at opleve dele af byens kulisse i et helt nyt lys.

Torsdag 28. januar, gør de så det igen.

- I år kaster vi os atter engang over Ørnevejens Skole som det ene projekt, med følgeskab af Arena Nord og kanonerne på bakken ved Bangsbo Fort, lyder det i en pressemeddelelse fra EUC-Nord.

Det er eleverne fra Eventteknikeruddannelsens 3. årgang, med lysspeciale, der med inspiration fra deres lærer Carl Koytu, arbejder med de tre bygninger.

Lysholdet består af syv elever, nu på et 10 ugers skoleophold på EUC-Nord, men i praktik over hele landet:

Holdene er

Arena Nord: Mikkel Dalby Nielsen, Lightcom A/S, Kastrup samt Andreas Broch Christensen, Lightcom A/S, Kastrup

Bangsbo Fort: Anders Lindved Sjøl, Comtech A/S, Glostrup samt Mark Sørensen, Ran-mix Aps, Randers

Ørnevejens Skole: Christoffer Parmo Olesen, Filmgear Aps., Søborg, Mathias Østergaard Nielsen, Lightcom A/S, Kastrup og Alexander Wessberg Stabell, Lightcom A/S, Kastrup

Arkitektonisk belysning indgår som en del af pensum på Eventteknikeruddannelsen. Derfor får frederikshavnere – og andre interesserede – denne lille unikke oplevelse.

Eventteknikeruddannelsen er en fireårig erhvervsuddannelse, udviklet på EUC-Nord Frederikshavn. Uddannelsen har to specialer: Lydteknik og lysteknik. Uddannelsen blev godkendt i 2007, og siden 2011 har EUC-Nord leveret uddannede teknikere til hele den danske kultur- og underholdningsbranche.

Dags dato er 100 elever tilknyttet uddannelsen i Frederikshavn.

Lyssætningen kan ses fra klokken 19 til 21. Elever og lærer vil være til stede, og svarer gerne på spørgsmål omkring teknik og design.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden