Nyt samarbejde om øllets dag
7. september holder Danske Ølentusiaster Øllets Dag - i Thisted samarbejdes med Thisted Bryghus
THISTED: En ølfestival.
Sådan beskriver Knud Øllgaard, næstformand for Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Thisted, oplæggets til dette års udgave af Øllets Dag 7. september. Den landsdækkende forbrugerorganisation har i en årrække holdt Øllets Dag rundt om i landet for at udbrede kendskabet til øl som mere end det, nogen henter til discountpris syd for grænsen uden hensyn til kvaliteten.
- I år laver vi vores udgave med et nordjysk tema, hvor vi præsenterer en række nordjyske bryggerier - vores eget Thisted Bryghus inklusive, forklarer Knud Øllgaard.
Thisted-afdelingen samarbejder med bryghuset om Øllets Dag. Thisted Bryghus stiller faciliteter til rådighed for arrangementet - og bruger anledningen til at præsentere sig selv med ”åbent hus”.
- Det er første gang, vi laver Øllets Dag på bryghuset. Ideen opstod over en øl på bryghusets generalforsamling i februar, fortæller Knud Øllgaard.
Mens Thisted Bryghus byder på rundvisning med blandt andet demonstration af, hvordan den berømmede stenøl bliver til, står de lokale ølentusiaster bag dagens mange andre aktiviteter.
En af dem er muligheden af at smage på øl fra nordjyske bryggerier. Foruden Thisted Bryghus er lokale Bryggen og Ølleriet Håndgjow i Heltborg med sammen med produkter fra Skagen Bryghus, Løkken Bryghus, Bryggeriet Søgaard og Fur Bryghus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.