Nyt teleselskab vil udfordre TDC
TDC har opsagt erhvervscenter i Thisted. Direktør vil nu tage konkurrencen op med to nye selskaber
Opdateret kl. 21:45
THISTED: TDC Erhvervscenter i Thisted er blandt de 60 af de i alt 65 erhvervscentre, som er blevet opsagt af telegiganten pr. 1. marts.
Det er direktøren, Olav Gjørup, på en måde glad for. For når aftalen med TDC ophører, er der fri bane for de firmaer, der er tilbage i virksomhedskonstruktionen.
I forvejen sælger Thyfon kommunikationsløsninger til erhvervslivet. Seneste skud på stammen er nu teleselskabet Celfon, der tilbyder al slags telefoni og it-kommunikation til erhvervslivet.
- Vi er gået fra at sælge TDC’s produkter til vores egne skræddersyede løsninger, forklarer Olav Gjørup.
En direkte konkurrent
Målsætningen er at levere en høj kvalitet og en simpel fakturering til erhvervskunder.
En gruppe bestående af TDC’s opsagte erhvervspartnere arbejder i disse dage på højtyk på at etablere butikssamarbejdet KLC Erhverv, der skal være en direkte konkurrent til den danske telegigant.
Og her mener Olav Gjørup, som også har planer om at komme med i samarbejdet, at de andre vil ty til Celfon som teleoperatør.
Udover de 19 medarbejdere, der er beskæftiget i øjeblikket, regner Olav Gjørup med at ansætte otte mere i et call-center, der bliver oprettet i den nærmeste fremtid.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.