Sport

Nyt tilbageslag for Ahlmann

Forårspremieren fortoner sig i tågen for AaB-backen, der er ramt på følelsesregistret

25-årige Jakob Ahlmann rev i juli 2014 korsbåndet over i det højre knæ. Siden har han forgæves kæmpet for at blive smertefri og træne kontinuerligt. Foto: Michael Bygballe
25-årige Jakob Ahlmann rev i juli 2014 korsbåndet over i det højre knæ. Siden har han forgæves kæmpet for at blive smertefri og træne kontinuerligt. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret kl. 07:55

BELEK: Det var helt efter planen, at Jakob Ahlmann forleden kun spillede første halvleg af AaB’s testkamp mod georgiske Sioni. Det var mere alarmerende, at venstrebacken efterfølgende satte sig ud på bænken og stirrede forstenet ud i luften med blanke øjne.

- De 45 minutter var et rigtig hårdt slag for mig, for jeg kunne ret hurtigt mærke, at knæet ikke var, som det skulle være, indrømmer han.

Jakob Ahlmann øjnede et permanent comeback - her halvandet år efter sin korsbåndsoperation.

- Derfor havde jeg virkelig sat næsen op efter at træne og spille kampe for fuldt blus hernede på træningslejren. Jeg tror også, at det er derfor, at det her tilbageslag rammer mig ekstra hårdt, forklarer han.

Han har længe haft en ring omkring datoen mandag 29. februar i kalenderen, hvor AaB genoptager Alka Superligaen på udebane mod FC Midtjylland.

- Jeg havde virkelig set frem til at stå i Herning og være helt fit for fight til et topbrag dernede. Det er ikke sikkert, jeg når det. Det kræver, at jeg får en masse kamptræning inden, og det kommer nok til at knibe, erkender han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden