Nytårstaffel med "Kloge koner"

Jens Chr. Golding og Ane Halsboe-Jørgensen holdt hver deres tale. Foto: Flemming Dahl Jensen
Jens Chr. Golding og Ane Halsboe-Jørgensen holdt hver deres tale. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen

Der var stort fremmøde til Socialdemokratiets nytårstaffel, hvor de "Kloge koner" i partiet havde sat fokus på kvinder i politik.

Det havde partiets borgmesterkandidat Jens Chr. Golding også et godt bud på. Han fik tildelt opgaven at fortælle, hvorfor er det så vigtigt med kvinder i kommunalpolitik.

Der var ligeledes taler af kommunalbestyrelsesmedlemmerne Diane Aarestrup og Susanne Møller Jensen samt af folketingsmedlem Ane Halsboe-Jørgensen.

Inge Skjoldager Henriksen holdt tale om ligestilling. Hun har været ansat i Socialdemokratiets organisatoriske afdeling med hovedvægt på ligestilling. I 1989 blev hun partiets repræsentant i Kvinderådets styrelse. I 1993 blev hun valgt som næst forkvinde og tre år efter forkvinde. På den post har hun i ni år arbejdet ihærdigt for ligestilling mellem kønnene både nationalt og internationalt som medlem af de danske delegationer til FN’s Generalforsamlinger i New York og menneskeretskommissionens samlinger i Geneve med kvinders rettigheder som område.

Aftenen bød også på lidt godt til ganen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden