Økologisk bærdyrkning en drøm

Dorthe og Niels Chr. Bach Nielsen dyrker solbær i stor stil. Nu eksperimenterer de med flere slags bær

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SØNDERHÅ:Hvide og røde ribs, stikkelsbær, amerikanske blåbær, havtorn, solstik, kinesisk bukketorn og stikkelsbærkiwi.

Der dyrkes mange forskellige økologisk certificerede bær på skråningerne ved Bakgaarden i Sønderhå.

Endnu er arealet begrænset til 0,8 hektar, men yderligere et stykke er under omlægning til økologi, sådan at der totalt set fra 1. august 2016 kan sælges fra et område på 5,5 hektar.

- Økologi er noget, vi har snakket om i mange år, men vejen har været uendelig lang, siger Dorthe Nielsen.

Dorthe og Niels Chr. Bach Nielsen har haft deres familiebrug i årtier. Minkavl er den væsentligste indtægtskilde, men også konventionel solbærdyrkning har fyldt en del siden 2000, idet bærbuskene har dækket et areal på op til 25 hektar.

Der er åbent på gården for selvpluk af solbær, men ellers sælges 50-100 ton solbær om året til Ørskov Frugt på Fyn, der laver saft i stor stil.

Økologien kom ind i billedet for fire år siden, da Nissen Consult i Sabro ved Aarhus forhørte sig hos parret, om de var interesserede i at deltage i et projekt omkring dyrkning af kinesisk bukketorn - økologisk naturligvis.

- Så blev vi lidt bidt af økologien, fordi vi kom i snak med mange andre, der snakkede økologi. Dorte Nissen pressede på og opfordrede os til at plante nogen andet, også, fortæller Niels Chr. Bach.

Ægteparret har fået en kontakt til Edith Agerbo, Halkær Krokøkken i Suldrup, der producerer økologiske færdigretter - og hun kan aftage de forholdsvis små mængder bær, der avles i Sønderhå i øjeblikket.

Udfordringen er at finde firmaer, der er i stand til at håndtere større mængder på længere sigt. Bare det at få skyllet bærrene er en forhindring.

- Vores problem er forarbejdningen. De store firmaer gider ikke, siger Niels Chr. Bach Nielsen.

Dorthe og Niels Chr. Nielsen stiller nemlig som krav, at de får deres egne bær returneret, for bærrene fra Sønderhå skal sælges under mærket ”Thy Økobær”, hvis der skal være en idé i det.

- Der er fokus på lokalt producerede varer, understreger parret.

Senest er Dorthe og Niels Chr. Nielsen blevet medlemmer af netværket Regional Madkultur Thy-Mors.

Netværket har allerede givet dem værdifulde kontakter - blandt andet til en lokal kroværtinde og en køkkenchef. Den ene har bestilt havtorn - den anden vil lave sorbet med bær fra Sønderhå.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.