Øm Bagersted glad efter vigtig sejr
Stregspilleren fik mange tæsk i Slovenien
Opdateret kl. 06:33
VELENJE: Jakob Bagersted var en øm mand, da han onsdag aften skulle stige ombord på bussen, der skulle bringe Aalborg Håndbolds spillere de 190 kilometer fra Velenje i Slovenien til lufthavnen i kroatiske Zagreb.
Stregspilleren blev udsat for noget, der kunne minde om mordforsøg især i den første del af den vigtige udesejr på udebane mod Gorenje Velenje.
Men stregspilleren holdt hovedet koldt og argumenterede ikke med den russiske dommerduo.
- Vi havde snakket om det inden kampen, at der kunne blive gået hårdt til den. Og vi vidste også, at vi ikke skulle brokke os til de her russiske dommere. Så kunne de for alvor gå imod os. Vi fik også givet lidt igen i den anden ende af banen. Men lidt øm i kroppen er jeg da, erkendte stregspilleren efter kampen med et stort smil.
Sejren bringer Aalborg meget tættere på videre avancement fra den indledende pulje.
- Det er nok for tidligt at sige, at vi er tæt på at gå videre, men det her er en meget vigtig sejr. Nu har vi to meget vigtige kampe mod svenskerne (Drott Halmstad, red.), og vi har en hjemmekamp mod Velenje. Det er kampe, der gerne skal give sejr. Og kan man så snuppe et bonuspoint mod Hamburg eller Flensburg, som vi var tæt på at gøre i søndags mod Hamburg, så ser det godt ud, siger Jacob Bagersted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.