Håndbold

Aalborg Håndbold overvandt slovenere - og dommere

Klubben sikrede sig ekstremt vigtig udesejr trods horribel dommerpræstation

Morten Slundt var endnu engang toneangivende i det aalborgensiske angrebsspil i den flotte sejr i Slovenien. Foto: Torben Hansen
Morten Slundt var endnu engang toneangivende i det aalborgensiske angrebsspil i den flotte sejr i Slovenien. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 17. oktober 2013 kl. 06:33

VELENJE: Hvis stregspiller Jakob Bagersted er øm i kroppen efter Aalborg Håndbold onsdag aften sikrede sig en vital udesejr i Champions League på 30-25 mod Gorenje Velenje, så er der ikke noget at sige til det.

Stregspilleren blev nærmest udsat for mordforsøg i de fleste af Aalborgs angreb uden, at det blev synderligt påpeget af det russiske dommerpar, men holdet formåede at kæmpe sig igennem det og sikre sig sejren.

Aalborg kom klart bedst fra start med godt angrebsspil og lige så godt forsvarsspil - anført af en stærk Ole Erevik i målet kom holdet foran med 6-2 efter 9.55 minutter, inden den slovenske træner trak timeout-kortet for første gang.

Pauseføring på fire mål

Omrokeringen bragte slovenerne tilbage i kampen, og bare fem minutter senere var det Nickolaj Jakobsen, der trak det grønne kort og skulle have omrokering.

Det lykkedes til fulde, og bagkæden med Mads Mensah og Morten Slundt som de toneangivende sikrede en forrygende slutning på de første 30 minutter, så Aalborg kunne gå til pause med en føring på 15-11.

Trods den anden ekstremt tynde udvisning til Niclas Barud, så fortsatte Aalborg de gode takter fra starten af anden halvleg, og med scoringer af den 17-årige fløj Christian Jensen og den 19-årige bagspiller Nicolai Pedersen bragte holdet sig op på fem måls forspring efter 41 minutter.

Sejr ikke i fare

Slovenernes med afstand bedste, den lille playmaker Stas Skube, gjorde sit til at holde hjemmeholdet inde i kampen, men Aalborg trak endegyldigt fra, da endnu en hård tackling på Bagersted endelig gav en udvisning.

Sejren sender med al sandsynlighed Aalborg halvvejs mod den forventede nødventede pointhøst for at komme videre i Champions League.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden