Øresundsbroen er genåbnet søndag morgen efter stormlukning
Øresundsbroen lukkede for al trafik lørdag aften på grund af stormvejr. Søndag morgen er den åben igen.
Øresundsbroen er søndag morgen omkring klokken 09.10 åbnet igen efter at have været lukket på grund af stormen Malik.
Vindfølsomme køretøjer frarådes dog fortsat at køre over broen på grund af kraftig vind. Det oplyser Øresundsbroen på Twitter.
Vinden ventes at aftage sidst på eftermiddagen søndag. Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.
Øresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige, lukkede for al trafik i begge retninger omkring klokken 19 lørdag aften på grund den kraftige blæst fra stormen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.