Guldbæk

Offergaver for en bedre vinhøst

Børn og voksne i Guldbæk hjalp den lokale vinbonde med en høstofring

Foto: Claus Søndberg
Foto: Claus Søndberg

GULDBÆK: Vinhøsten tegner slet ikke godt i den tidlige druesort Solaris hos Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård, men fredag aften fik han en hjælpende hånd af lokale børn og voksne med en såkaldt høstofring efter gammel skik.

Elever på Guldbæk Friskole har sammen med kunstneren Marianne Uhrenholt fremstillet lykkeamuletter og andre offergaver af ler, som var puttet ned i olietønder, toppet med gamle vingrene og antændt til en rituel brænding på vinmarken.

- Men husk også at gå hjem og bede bagefter, bad Jan Thrysøe, som dog ser anderledes lyst på høsten af de sene sorter.

De har nemlig haft godt af den langsomme modning i den kølige sommer og skal kun bruge lidt mere sol nu som i den forløbne uge.

Karsten ”Kortbuks” Hansen krydrede seancen med farverige historier om ”de underjordiske” og andet troldfolk, som skam også har huseret i Guldbæk og omegn i gamle dage.

Børnenes lerting udstilles senere i Guldbæk Vingård sammen med værker af den lokale kunstnerforening Karlsvognen.

Der er fernisering fredag 18. september fra kl. 17.

Arrangementet kaldes samlet Høstlys og er en del af Rebild Kulturuger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden