Okore: Jeg troede, der var frispark til mig
AaB-forsvarsspilleren følte sig hårdt ramt i Aarhus
Opdateret 22. oktober 2018 kl. 07:31
FODBOLD: AaB kæmpede sig flot til et point søndag aften i Aarhus, da holdet spillede 2-2 på udebane mod AGF - på trods af, at holdet allerede i første halvleg blev ramt af en udvisning til anfører Jores Okore.
AaB-forsvarsspilleren blev takseret til både et rødt kort og et straffespark imod i en duel med angriberen Ryan Mmaee.
- Jeg føler, at jeg gør mig bred i situationen og skærmer bolden af, og så mærker jeg hans arm komme rundt om min skulder, og vi falder til jorden. Jeg regner sådan set med, at der er frispark til mig, men han vælger så at give straffespark og det røde kort. Han forklarer mig, at det er, fordi, jeg er bagerste mand, og at jeg ikke spiller bolden, og det er jeg helt klart uenig i, og jeg føler, at jeg bliver straffet dobbelt. Jeg ville nærmest gerne spille en kamp mere lige nu, siger forsvarsspilleren.
Han sad og så anden halvleg på tribunen.
- Og det var naturligvis hårdt, for jeg ville meget gerne have været med derinde. Men samtidig synes jeg, at det er rigtig flot af gutterne, at de kommer tilbage to gange og sikrer det ene point. Det var jeg imponeret af, siger Jores Okore.
AaB vil nu forsøge at få omstødt dommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.