AaB

Okore: Kunne være sjovt med Kadrii i AaB

Jores Okore tog for et år siden turen fra FC København til AaB, og nu håber han, at Bashkim Kadrii tager samme tur

Arkivfoto: Bente Poder
Arkivfoto: Bente Poder Bent Bach

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:58

FODBOLD: Overvejelserne var mange hos Jores Okore, da forsvarsspilleren sidste sommer skulle finde en ny klub efter at være røget ud i kulden i FC København.

Et nyt udlandseventyr trak i den tidligere Aston Villa-spiller, men i sidste ende valgte Okore i stedet at skifte til AaB, og det har han ikke fortrudt her godt et år senere.

- Indtil videre ser det ud til, at det var den helt rigtige beslutning for mig, for jeg har nydt rigtig godt af det. Jeg har fået masser af tillid fra holdkammerater, fans og trænerstaben, der har lagt et stort ansvar over på mig, og jeg er rigtig glad for min beslutning, siger Jores Okore.

Søndag står AaB over for FC København, hvor angriberen Bashkim Kadrii står i nogenlunde samme situation som Okore gjorde for et år siden.

AaB er interesserede, og der er langt til spilletid i FC København for Kadrii, der dog endnu ikke har truffet en beslutning om sin fremtid.

- Han skal følge sit hjerte, og jeg ved ikke hundrede procent, hvad hans planer er, men jeg kan bare sige, at hvis han kommer her, så kommer han til at spille fast hver gang. Det er sjovere end at ende på bænken i en udenlandsk klub, siger Jores Okore, der også på et personligt plan håber, at Kadrii kommer til AaB.

- Det kunne være sjovt, hvis han kom her. Vi er fra det samme område, og vi skal nok få det hyggeligt her, siger Jores Okore.

Søndagens møde mellem FC København og AaB fløjtes i gang klokken 18.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden