Trafikuheld

Ophæng på sidevogn knækkede: To personer blev kastet op i luften

To mænd fik knubs i forbindelse med uheld på motorvejen

Arkivfoto: Claus Søndberg
Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:13

SULDRUP: Søndag klokken 17.51 skete et uheld på motorvej E45 ved Suldrup i sydgående retning.

- En motorcykel med sidevogn punkterede, hvorpå sidevognen knækkede i ophænget, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Da det skete, blev begge personer - motorcyklisten og passageren - kastet op i luften, hvorpå sidevognen landede ovenpå den ene af dem. De to personer er henholdsvis 71 og 41 år, og kommer fra Skiveegnen.

- De er ikke kommet hårdt til skade, men har slået sig og er kommet på sygehuset, siger vagtchefen.

Uheldet gav lidt kø på motorvejen, hvor der dog blev ryddet op efter kort tid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden