Fodbold

Optimistisk efter spiontogt på Cypern

Allan Kuhn har kigget nærmere på cypriotiske APOEL Nicosia

Allan Kuhn har respekt for APOEL Nicosia, men mener absolut, at AaB har en god chance. Foto: Yiannis Kourtoglou/Scanpix
Allan Kuhn har respekt for APOEL Nicosia, men mener absolut, at AaB har en god chance. Foto: Yiannis Kourtoglou/Scanpix Scanpix Denmark

AALBORG: AaB’s assistenttræner er på linje med dem, der siger, at de danske mestre har omkring 50 procents chance for at slå APOEL FC fra Cypern ud i playoff-runden til Champions League.

Allan Kuhn var i den forgangne uge på Cypern for at se APOEL tabe 2-1 til Ermis i den såkaldte Super Cup.

- Det er absolut to kampe, hvor vi har en mulighed. Om den hedder 50-50 eller 48-52 er svært at sige, men hvis vi er skarpe, spiller op til vores bedste og udnytter vores muligheder, så kan vi være med her, siger han.

- Det er et godt fodboldhold. De er pasningsstærke, og de er tålmodige i deres angrebsspil. Ligesom os bruger de gerne spillere i mellemrummene, og de tager gerne fire-fem ekstra pasninger for at skabe en bedre chance, siger han.

Farlig angrebsduo

Især skal AaB være påpasselige omkring cyprioternes angrebsduo, der er en klassisk duo bestående af en stor targetspiller og en mere væver angriber.

- I irske Cillian Sheridan har de en rigtig god boksspiller. Han er stor og stærk, men han er ikke udelukkende en bulldozer. Han kan sagtens gå med i spillet, og han er absolut heller ikke langsom. Så ham skal vi være varsomme med. Ved siden af bruger de så Tomas de Vinceti fra Argentina, og han er mere en dygtig mand mod mand-spiller, der ligesom snuser nedfaldet op omkring Sheridan, siger Allan Kuhn.

- De lavede 12 af de sidste 14 mål for dem i sidste sæson, og de har scoret de fire mål, de selv har lavet i denne sæson, så de er gode, uddyber han.

En udfordring for AaB i returkampen kan blive varmen. I disse dage er der omkring 40 grader på øen, og sidste år gjorde varmen kål på nordjyderne i udekampen mod Dila Gori.

- Jeg vil ikke bruge det som en undskyldning, hvis det går galt. Kampen skal spilles 21. 45 lokal tid, og der er vi nede under 30 grader. Det skal vi kunne klare, siger han.

- Generelt er det et godt sammenspillet hold, men deres individualister er ikke på niveau med Zagrebs. Der er ikke spillere af VM-kaliber som Soudani, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden