Fødevarer

Ost gør dig skarpere

Udløser dopamin og sender reaktionsevnen i top

Foto: Bente Poder
Foto: Bente Poder Pressefotograf Henrik Bo

HOLLAND: Et nyt forsøg viser, at madvarer med et højt indhold af tyrosin kan forbedre reaktionsevnen - og her er ost helt i toppen.

Forsøget er udført på Leiden Universitet i Holland, skriver eb.dk.

Forskerne fik forsøgsdeltagere til at afbryde en gentagen aktivitet på et bestemt tidspunkt. Deltagerne skulle gennemføre forsøget to gange. I det ene forsøg blev de bedt om at drikke juice med tilskud af tyrosin og i det andet var det ren appelsinjuice. Forsøgene viste, at testpersonernes reflekser var bedre, når de havde drukket juice med tyrosin.

Den positive effekt på reaktionsevnen kan ifølge forskerne hjælpe i situationen, som kræver en her og nu-handling.

Tyrosin-rige fødevarer er udover ost eksempelvis æg, hytteost, spinat og soja.

Gå til relaterede emner

Forsiden