Oversvømmelse i Aalborg: Parkerede biler stod i vand
Stormen har presset ekstra meget vand ind i Limfjorden, og i Aalborg gav det oversvømmelse ved Kulturbroen
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:41
AALBORG: Fire biler, som holdt parkeret i det vestlige Aalborg tæt på Kulturbroen, fik lørdag mere end våde sutter.
Det fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.
- Der står biler under vand, og vi er i gang med at kontakte ejerne, fortalte vagtchefen sidst på lørdag eftermiddag.
Det var Nordjyllands Beredskab i Aalborg, som først blev opmærksom på, at der var mere vand i området, end godt er.
- Vi har kameraer på Kulturbroen, og vi kunne konstatere, at flere bygninger så ud til snart at blive ramt af vand. Vi kontaktede bygningernes ejere, så de kunne tage deres forholdsregler, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Jakob Schmidt.
Samtidig kunne beredskabet se, at fire biler var i havsnød - eller i hvert fald var blevet godt våde, hvor de stod parkeret.
- Vi kontaktede politiet for at få dem til at ringe til bilejerne og fortælle dem om situationen, siger Jakob Schmidt.
Klokken 19.30 var tre af de fire biler fjernet fra den oversvømmede strækning.
Ifølge DMI er vandstanden godt en meter over daglig vande, viser målinger. En prognose viser dog, at vanstanden vil falde en smule i området fra klokken ca. 21 lørdag aften.
Det er det seneste døgns hårde blæst, der er årsag til den høje vandstand i Limfjorden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.